Events & Aktiviteter
Se foreningens afholdte og kommende velgørenhedsarrangementer, samlinger, plakater og videoklip fra vores aktiviteter.
Familieaften 3. december 2026
Arrangementet er for familier til vores ansatte i Forsvaret, Brand og Redning, Sygehusvæsenet, Ambulancetjenesten, Politiet og Danmarks Fængsler.
Tak for din indsats inviterer i samarbejde med Cool Unite til Familieaften i julens tegn.
Der vil være mad til alle og spændende gaver til børnene.
Tilmelding: Skriv til info@takfordinindsats.dk og oplys husstandens navn, antal personer og børnenes alder.
Tilmelding er efter først til mølle. Dem som ikke når at tilmelde sig, så kommer der flere familiearrangementer i 2027.

Achensee Winter 100, 25-27 februar i Østrig
Fokus på PTSD og på de mennesker, der hver dag arbejder i front for Danmark.
Jeg hedder Claus Fey. Jeg er tidligere politibetjent og lever i dag med PTSD efter 19 år i politiet. Dette projekt er for mig mere end en fysisk udfordring. Det er også en personlig rejse tilbage til noget af det, der giver mig ro, retning og lyst til at sætte nye mål. Når mange danskere i vinterferien tager deres ski med til Østrig, tager jeg i stedet mit SUP board med. Achensee Winter 100 er mit forsøg på at tilbagelægge 100 kilometer på mit stand up paddleboard på den største bjergsø i Tirol. Jeg samler ind til foreningen Tak for Din Indsats, som støtter frontpersonale samt deres familier og pårørende. Se mere her: https://www.achenseewinter100.com/

Velgørenhedsaften 10. september 2026
Velgørenhedsaften på Utzon Center
Der blev 10. september afholdt TFDI velgørenhedsaften på Utzon Center i Aalborg. Se her et par videoer fra aftenen.
Se videoer fra arrangementet
Her kan du se optagelser og stemningsklip fra velgørenhedsaftenen.
Video UM
Optagelse fra TFDI velgørenhedsaften på Utzon Center i Aalborg.
Stemningsvideo – Musik
Optagelse fra TFDI velgørenhedsaften på Utzon Center i Aalborg.
Flere arrangementer på vej
Vi opdaterer løbende siden her med nye velgørenhedsarrangementer, netværksdage og sammenkomster. Følg også gerne vores sociale medier for hurtige opdateringer.